content-picture.php

Initiativet bag den internationale kvindestrejke opfordrer til kvindestrejke mandag den 8. marts. De begrunder opfordringen med, at ”de løfter, som regeringer gav for 25 år siden om at fremme lighed, udvikling og fred for alle kvinder, ikke er blevet indfriet. Kvinder og piger lider fortsat under diskrimination og vold i alle dele af verden.”.

af Leif Mikkelsen

initiativets hjemmeside skriver de, at strejken kunne ytre sig i form af:

Undlade regulært arbejde: Tag ikke på arbejde eller aftal at forlade din arbejdsplads sammen med dine kolleger samtidigt den 8. marts

Undlade omsorgsopgaver: Lav ikke husligt arbejde og andre hjemlige forpligtigelser og bed mandlige partnere og støtter om at vise solidaritet ved at overtage opgaverne i hjem, familie og lokalsamfundet.

Sætte arbejdstempoet ned: Når det ikke er muligt helt at undgå at arbejde, så sæt tempoet ned som en form for protest

Organisere møder 8. marts: Bring kvinder, queer-støtter i dit netværk og lokalsamfund sammen for at mødes og blive hørt.

 

Mexicanske kvinder strejker 9. marts

Der allerede forberedelser i gang rundt omkring i verden. Især Spanien og Latinamerika går foran. En række feministiske organisationer fra Latinamerika har fulgt op på opfordringen, men da en strejke på en søndag nok har forekommet lidt slapt, mobiliserer man nu til strejke mandag den 9. marts.

 

Den mest markante demonstration vil uden tvivl være i Mexico på baggrund af en række makabre eksempler på kvindemord, der har vakt debat og protester i et land, hvor kvindemord og vold mod kvinder desværre ligger på et uhyggeligt højt niveau med 10 mord om dagen.

 

Kvindemord i Mexico

Den 10. februar bragte mexicanske aviser billeder af det mishandlede lig af den 25.årige Ingrid Escamila, som var blevet myrdet og var blevet flået fra top til tå af hendes kæreste. 5 dage senere blev liget af den syvårige Fatima fundet i en affaldssæk. Hun var blevet bortført, voldtaget og tortureret og hendes indre organer var blevet fjernet.

 

Disse barbariske kvindemord med tydelige kvindefjendske motiver og regeringernes forstående ligegyldighed har drevet kvinder til at organisere den landsomfattende strejke den 9. marts under sloganet: #UnDiaSinNos #ADayWithoutUs En dag uden os.

 

Det vil blive den første strejke for alle arbejdende kvinder i Mexicos historie. Der er omkring 22 millioner kvinder i arbejdsstyrken. Strejken er vendt mod vold mod kvinder, men falder også sammen med en bevægelse for at legalisere abort i alle 32 stater, idet der kun er mulighed for abort i 2 stater i dag. Men der er også kampagner for at sikre LGBTQ-personers rettigheder og hadforbrydelser og vold mod transpersoner.

 

Brudte løfter

Da Lopez Obrador blev præsident i 2018, lovede han at tage fat på de dybere årsager til vold og organiseret kriminalitet. Men i de 15 måneder, han har været ved magten, har volden i Mexico sat nye rekorder. 2019 blev året med flest mord i de sidste to årtier, og antallet af kønsrelaterede kvindemord er også steget. Ifølge de mexicanske myndigheder blev 320 kvinder myrdet i januar 2020, heraf var 73 kønsrelaterede.

 

Præsidenten er blevet angrebet for denne udvikling på pressemøder. Da han blev foreholdt, at 90 procent af alle kønsrelaterede kvindemord forblev ustraffede, fik det ham til at anklage kvinderne for at hjælpe de konservative kræfter. Dette har ikke gjort kvinderne mindre harme.

 

Bred opbakning

Kvindestrejken bakkes op af universiteter, dele af regeringen og politiske partier. Såvel private som offentlige universiteter har bakket op ligeledes har Mexico Citys borgmester Claudia Sheinbaum, hvis administration primært er ledet af kvinder, udtalt sin støtte. Også præsidentfruen har været ude med sin støtter, men ændrede det hurtigt til modsatte.

 

Lederne af kongressens to kamre har gjort det samme. Flere delstater har er også solidariske: Michoacan, Vera Cruz, Queretaro, Yucatan, Mexico, Sonora, Tamaulipas, Coahui og Duragolla. Mest bemærkelsesværdigt er opbakningen fra det konservative oppositionsparti PAN, som er imod abort og homoseksuelt ægteskab.

 

I løbet af få dage har private firmaer, universitetet og lokale regeringer ikke blot støttet strejken men også erklæret, at deltagelse ikke vil få tjenstlige konsekvenser for kvinderne. Det indebærer i visse tilfælde også fuld løn. Fagforeningerne har ikke indtil nu været involveret.

 

En historiker har rejst spørgsmålet, om det er sandsynligt, at lavtlønnede kvinder vil tilslutte sig strejken. Det har ledt feminister til at genoverveje den rolle og indflydelse, bevægelsen har på de kvinders liv, som ikke tilhører middel og overklassen.

 

Strejken får naturligvis også opbakning fra mexicanske kvinder i udlandet og feministiske bevægelser fra hele verden. Talskvinden for kvindegruppen Brujas del Mar i delstaten Vera Cruz Arussi Unda opsummerer drivkraften bag strejken ganske godt:

 

”Det vi ser, er en tiltagende stress – en stress der ikke bliver talt om… Disse historier påvirker virkelig mexicanske kvinders psyke. Der bliver imidlertid ikke sat nok fokus på disse konsekvenser. Vi havde knap kommet os over nyheden om det første mord, før vi hørte om det andet med kun få dage imellem dem. Når vi først sætter det i sammenhæng med de mange sager, som sker hver dag, åbner det perspektivet om den virkelige alvor af dette spørgsmål. Tanken om, at der er mange flere sager som disse, får os til at stå sammen som kvinder med et mål, som er sikkerhed, adgang til retfærdighed ved domstolene og muligheden for at leve vores liv i frihed”.

 

single.php